Post a job

Vil du være en spydspids i Conversios salgsmotor?

On-site Aarhus full time

Kort pitch:

Har du et tårnhøjt drive, stærke kommunikationsevner, og er du typen, der aldrig lader et godt lead gå til spilde?

Som Sales Developer hos Conversio får du en nøglerolle i vores salgsteam. Din primære opgave er opsøgende salg fra første kontakt til kvalificeret salgsmøde, herunder at spille vores salgskonsulenter gode ved at skabe et stabilt flow af relevante e-handelskunder.

Vi søger en passioneret salgsprofil, der trives med opsøgende salgsarbejde og kontakt til beslutningstagere. Du forstår, at succes i outbound ikke kun handler om at skabe høj aktivitet, men om at kombinere vedholdenhed, god kvalificering og struktureret opfølgning.

Som udgangspunkt er målet, at du booker 8 kvalificerede salgsmøder om ugen. Det betyder, at du ikke bare skal booke et møde – du skal kunne vurdere, om kunden er relevant, afdække behovet og sikre, at salgskonsulenten har den nødvendige kontekst til at tage dialogen videre.

Er du klar til at tage udfordringen op og være motoren i opbygningen af vores pipeline? Vi tilbyder et stimulerende og socialt arbejdsmiljø med fokus på din personlige og faglige udvikling.

Hos os får du:

  • en fast grundløn (årlig bonustillæg kan drøftes)

  • en fantastisk arbejdsplads med højt til loftet og en flad struktur

  • en stærk pensionsordning og sundhedssikring

  • lækker frokost- og frugtordning

  • en skøn massageordning

  • en masse underholdning, sociale arrangementer og gode oplevelser.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • at kontakte potentielle kunder via telefon, e-mail og LinkedIn for at afdække behov og booke i gennemsnit 8 kvalificerede salgsmøder om ugen

  • at afdække virksomhedens behov, nuværende situation og potentiale samt identificere relevante beslutningstagere, så vi sikrer, at de rigtige leads kommer videre i salgsprocessen

  • at drive en stram og struktureret opfølgning på alle relevante emner – du har styr på din pipeline og ved præcis, hvornår der skal følges op

  • at researche og opbygge emnelister samt sikre, at relevante kundeoplysninger, status og næste aktivitet er struktureret og opdateret i CRM

  • at levere en god og præcis overlevering af leads, kundenoter og relevant kontekst til den salgskonsulent, der matcher kunden bedst

  • at sikre, at relevante leads ikke går tabt, men enten konverteres til et møde, følges struktureret op eller afsluttes med en tydelig årsag

  • at bidrage til en god stemning i salgsteamet med højt humør.

Vi leder efter dig, som:

  • har erfaring med opsøgende salg, mødebooking, telemarketing eller canvas (gerne B2B)

  • er struktureret, vedholdende og følger op, indtil du får et svar

  • har et tårnhøjt drive og et naturligt talent for at åbne døren hos beslutningstagere

  • besidder stærke kommunikationsevner og en god, tillidsskabende telefonstemme

  • har flair for brug af CRM-systemer til styring af egen pipeline og opfølgninger

  • motiveres af konkrete mål og kan lide at følge udviklingen i egen performance

  • er begavet med et højt humør, god energi og lyst til at deltage i virksomhedens sociale liv

Introduktion til virksomheden og jobbet:

Conversio er i dag et team af +45 digitale håndværkere, der brænder for at tage vores kunder fra god til bedst og fra bedst til markedsledende. Vi designer, rådgiver og udvikler webshops og har specialister inden for alle aspekter af e-commerce.

Conversio deler lokaler og arbejder tæt sammen med e-handelsvirksomheden Value Group ApS. Vi bor i Frichsparken i hjertet af Åbyhøj med kort afstand til Aarhus C og motorvejen. Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor der stilles krav om at levere på et højt niveau hver eneste dag, men hvor der omvendt også gives plads til sociale aktiviteter som et slag bordtennis eller bordfodbold i hverdagen, som tilsammen udgør en stærk kultur. Hos os vil du opleve, at vi investerer i din udvikling.

Praktisk information:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med opstart hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Virksomheden er placeret i Frichsparken i hjertet af Åbyhøj med kort afstand til Aarhus C og motorvejen.

Interesseret i at blive en del af succesen i et spændende og uformelt arbejdsmiljø?

Så send en motiveret ansøgning samt dit CV til job@conversio.dk. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også sende en mail til anders.t@conversio.dk.

Hos Conversio vurderer vi ansøgere udelukkende på deres kompetencer og kvalifikationer – uanset etnisk baggrund, religion, køn, national oprindelse, alder, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller eventuel funktionsnedsættelse. Vi arbejder målrettet på at skabe et arbejdsmiljø præget af ligeværd, inklusion, ansvarlighed og respekt.

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere om Conversio som arbejdsplads, så besøg vores karriereside. Du kan også finde os på LinkedIn, Instagram, Meta og TikTok.

Source: the employer's careers page. Last checked 2026-10-27. Posted 2026-10-27.

Applications happen on Conversio's own site. View role and apply

Get jobs like this by e-mailAt most one e-mail a day, only when something new matches. Unsubscribe in one click.

More from Conversio

All jobs at Conversio

Hiring for a role like this? See how employers fill a role fast.